Trend Micro: Hackere retter fokus mod Android

Antallet af ondsindede Android apps forventes at overstige én million ved udgangen af 2013, advarer Trend Micro i en ny sikkerhedsrapport.

Tags: #sikkerhed #itsikkerhed

Stadig flere hackere målretter deres angreb mod Android, og operativsystemets sårbarhed er blandt de primære bekymringer i Trend Micros sikkerhedsrapport for andet kvartal i 2013. Rapporten er udarbejdet af Trend Micros trusselsanalyseteam, som hvert kvartal identificerer og beskriver centrale it-sikkerhedstrusler.

I rapporten beskrives det, hvordan Android-enheder nu for alvor er kommet i hackernes sigtekorn. Tendensen skyldes, at angrebene bliver mere lukrative i takt med, at antallet af brugere stiger, mens sikkerheden fortsat forsømmes. Sikkerhedsrapporten viser, at antallet af ondsindede højrisiko-apps til Android er vokset til 718.000 i Q2 – en markant stigning fra 509.000 i sidste kvartal. Trend Micro forventer, at antallet af ondsindede apps vil stige til over én million ved udgangen af året. Til sammenligning tog det et årti for PC-malware at nå så højt et niveau.

Ifølge Linda Barrabee, forskningschef for Connected Intelligence hos NPD Group, er det i dag blot omkring 30 procent af alle Android smartphones og tablets i USA, der har en form for sikkerheds-app installeret. Derfor advarer Trend Micro nu om, at et stort antal Android-enheder er i højrisikozonen:

”Androids netværksstruktur gør det meget vanskeligt for patches at nå ud til alle brugere hurtigt og effektivt. I nogle tilfælde vil brugerne aldrig modtage programrettelser, da deres leverandører efterlader dem udsatte og uden sikkerhed,” forklarer JD Sherry, vicedirektør for Technology and Solutions hos Trend Micro.” Han uddyber: ”Indtil vi indser, at vi har det samme akutte behov for at beskytte vores mobile enheder, som vi har for at beskytte vores pc’er, vil dette problem fortsætte med at vokse. Antallet af malware vokser i et nærmest eksponentielt tempo, og det ser ud til, at vi er ved at nå en kritisk masse. Derfor er Android-brugerne nødt til at være omhyggelige, når de bruger deres mobile enheder og huske at tilføje sikkerheds-software.

Ifølge Kim Lindberg, dansk landechef hos Trend Micro, er det særligt de unge og ældre danskere, som forsømmer at tænke på sikkerheden på deres mobile enheder:

”I dag er der rigtig mange unge og ældre, som har taget smartphones til sig. Men mange glemmer, at en smartphone i dag er en fjernbetjening, der sikrer adgang til eksempelvis netbanken og arbejdsmailen. Det er derfor ikke længere kun billederne fra sidste års Roskilde Festival eller fra familiefødselsdagen, du risikerer at miste, når de forkerte får adgang til din smartphone, og det øger kravene til sikkerheden,” forklarer han.

For mere information, kontakt venligst:
Kim Lindberg, dansk landechef hos Trend Micro.
Email: kim_lindberg@trendmicro.com
Tlf: 3063 5070

Om Trend Micro

Trend Micro Incorporated (TYO: 4704;TSE: 4704), er en markedsførende leverandør af cloudbaseret sikkerhed, som tilbyder løsninger til beskyttelse af internetindhold og trusselstyringsløsninger for både virksomheder og private brugere. Vi skaber en verden, hvor det er sikkert at udveksle digitale oplysninger. Trend Micro er banebrydende inden for serversikkerhed, og vi har mere end 20 års erfaring på området. Vi leverer de bedste løsninger til klient-, server- og cloudbaseret sikkerhed, som passer til vores kunders og partneres behov, vi stopper nye trusler hurtigere og beskytter dine data i fysiske, virtuelle og cloudbaserede miljøer. Vores produkter og tjenester er baseret på Trend Micro™ Smart Protection Network™, en markedsførende infrastruktur til udvinding af oplysninger om globale trusler, og vi stopper truslerne, der hvor de opstår – nemlig på internettet. Til at hjælpe os har vi over 1000 eksperter inden for internettrusler rundt omkring i verden.

Du kan få flere oplysninger om Trend Micro Incorporated og tilgængelige produkter og tjenester på TrendMicro.dk.