Apple-brugere er særligt udsatte for svindelforsøg

Svindelforsøg målrettet Apple-brugere er mere end tidoblet fra april til september i år. Lanceringen af iOS7 og iPhone 5 har vækket svindlernes interesse, og Apple-brugerne skal derfor være særligt opmærksomme på sikkerheden, advarer Trend Micro i ny rapport.

Tags: #sikkerhed #itsikkerhed

Apples iPhones, iPads og Mac-computere står for en stor del af internettrafikken i Danmark. Indtil nu har Apples produkter været skånet for større sikkerhedstrusler i forhold til konkurrenterne. Men ikke længere. Den amerikanske it-gigant lancerede tidligere på året det nye operativsystem iOS 7, og siden er antallet af såkaldte phishing-forsøg målrettet Apple steget voldsomt. Det samme forventes at ske i kølvandet på lanceringen af iPhone 5c, og det får nu den amerikanske it-sikkerhedsvirksomhed Trend Micro til at advare de danske Apple-brugere:

”Da Apple lancerede sit nye operativsystem iOS 7, så vi, at antallet af phishing-forsøg målrettet Appel-brugere nærmest eksploderede fra 300 i april til 5800 i maj,” siger Frederik Wennmark, teknisk direktør i Norden hos Trend Micro og fortsætter: ”Samme tendens viste sig i juli, da rygterne om en ny iPhone 5c begyndte at svirre og igen i september, da den blev lanceret.”

Falsk tryghed
Frederik Wennmark forklarer, at Apples brugere ofte føler sig mindre udsatte for datavirus end andre. Men i takt med Apples stigende popularitet, har trusselsbilledet ændret sig:

”En svindler vil til enhver tid udnytte den platform, som har det største spredningspotentiale. Derfor er Apple-brugerne nødt til at være opmærksomme på sikkerheden og holde øje med potentielle uregelmæssigheder. En manglende personlig svaradresse i en mail eller en anmodning om at bekræfte kontooplysninger fra en tredjepart er eksempler på uregelmæssigheder, som bør få alarmklokkerne til at ringe,” forklarer Frederik Wennmark.

Større ansvar hos forbrugeren
I takt med at truslen mod Apple stiger, må brugerne tage et større ansvar for at forhindre, at personlig information ikke kommer i de forkerte hænder. Svindlerne udvikler konstant nye metoder og udnytter de nye trends, som delingskulturen har bragt med sig – blandt andet på de sociale medier. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at brugerne tager de nødvendige forholdsregler, forklarer Frederik Wennmark:

”Brugernes egen opførsel er den vigtigste sikkerhedsfaktor. Vi anbefaler, at alle forbrugere beskytter deres data ved hjælp af antivirusprogrammer, løbende opdatering af adgangskoder og
regelmæssigt sikkerhedskopiering eller backup. Det er vigtigt at huske, at teknologien aldrig kan blive bedre end den, der bruger den.”

Om phishing:
Phishing er en svindelteknik, hvor brugere på internettet lokkes til at oplyse sensitiv information på falske premisser. Phishing-beskederne er typisk designet, så de ligner legitime netbanker, betalingstjenester eller lignende. Målet er at lokke adgangskoder, kredit- og kontooplysninger og andre personinformationer ud af brugerne.

Sådan minimerer du risikoen:

 

For mere information, kontakt venligst:
Kim Lindberg, dansk landechef hos Trend Micro.
E-mail: kim_lindberg@trendmicro.com
Telefon: 30 63 50 70

Om Trend Micro

Trend Micro Incorporated (TYO: 4704;TSE: 4704), er en markedsførende leverandør af cloudbaseret sikkerhed, som tilbyder løsninger til beskyttelse af internetindhold og trusselstyringsløsninger for både virksomheder og private brugere. Vi skaber en verden, hvor det er sikkert at udveksle digitale oplysninger. Trend Micro er banebrydende inden for serversikkerhed, og vi har mere end 20 års erfaring på området. Vi leverer de bedste løsninger til klient-, server- og cloudbaseret sikkerhed, som passer til vores kunders og partneres behov, vi stopper nye trusler hurtigere og beskytter dine data i fysiske, virtuelle og cloudbaserede miljøer. Vores produkter og tjenester er baseret på Trend Micro™ Smart Protection Network™, en markedsførende infrastruktur til udvinding af oplysninger om globale trusler, og vi stopper truslerne, der hvor de opstår – nemlig på internettet. Til at hjælpe os har vi over 1000 eksperter inden for internettrusler rundt omkring i verden.

Du kan få flere oplysninger om Trend Micro Incorporated og tilgængelige produkter og tjenester på TrendMicro.dk.